Om mig

Velkommen til min blog, hvor jeg vil bringe relevante emner, egne tanker og reflektioner omkring emner der gør indtryk på mig, gode oplevelser, ideer og indlæg som jeg gribes af og som optager mig.

mandag den 16. juli 2012

Sommerferie

Sommerferie
I dag elsker jeg sommerferien, elsker at gøre absolut ingen ting. Elsker ikke at skulle forholde mig til noget, jeg behøver ikke opsøge nogen, jeg kan blot dase i min have, luge ukrudt og løbe en tur i nylig næ og jeg elsker det. Hvad er der nu så fedt ved at luge ukrudt på gårdspladsen fyldt af piksten? Ingen ting og det er netop lige det som er essensen. I den tid sker der ingen ting, tanker og følelser kan gå og komme som de vil, det som er er der og det kræver ikke at jeg skal forholde mig til noget som helst. Det er dejligt og jeg kan blive helt afhængig af den ro og fred som breder sig når jeg blot er lige nu.
Sådan har det ikke altid været. Engang hadede jeg ferier, hadede at de mennesker jeg havde brug for var på ferie, min verden gik i sort og intet var som vanligt og jeg havde netop brug for at alt gik sin vante gang. Nogen gange havde jeg det dårligt helt fra foråret med alle helligedagene og nåede aldrig at nyde træerne springe ud og blomstre spire op. I mine tanker var jeg allerede begyndt at panikke over sommerferien, hvor alt smuler. Jeg kan opleve på arbejdet at vi får et øget pres på rådgivningen, netop fordi alt brydes op, afdelinger lukker ned, kontorer og kontaktpersoner holder fri. Og jeg forstår godt både de pårørende og de som har det svært med den manglende struktur og dagligdagens faste rytme. For mit vedkommende blev jeg ofte mere syg, samtidig med at jeg også længtes efter at have en normal sommer. Men afstanden mellem behovet for kontrol, struktur, aktivitet og ferie, opbrud og lave ingen ting blev for stor, så for ikke at drukne trak jeg rednings kransen på den hed spiseforstyrrelser, selvskade eller depression. Her kunne jeg isolere mig indtil det blev hverdag.
I dag er jeg glad for ferie, glad for at jeg har lært ar holde af og mærke forskellen mellem arbejde, fritid og ferie, glad for at have et rum for og til at gøre absolut ingenting og blot være med det om er. Til at lade op og jeg ved at når ferien nærmer sig slutningen glæder jeg mig til at trække i arbejdstøjet igen og heldigvis for det. Hvordan har du det med ferie? Aflader du eller lader op? Del gerne dine erfaringer og det som betyder noget for dig uanset godt eller svært. Rigtig god somme til jer alle. Kærligst Kirsten

4 kommentarer:

  1. Rigtig godt indlæg!

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten
    Tusind tak for et super godt indlæg, som har ramt mig lige i sjælen - både der, hvor det gør godt og der, hvor det stadig gør lidt ondt.
    Jeg er selv ved at lave min egen struktur på hverdagen og kan mærke det gør mig godt at have nogle mål i livet, men også at jeg skal passe på ikke at stresse mig selv ved at lave for mange ting om på en gang.
    Dit indlæg her (som jeg har læst 4 gange) har lært mig, at jeg indimellem er nødt til at stoppe op og puste ud og bare være mig.
    Knus fra Trine

    SvarSlet
  3. Hej Trine.
    Dejligt at du er godt på vej og at indlægget har sat noget i gang hos dig.
    Det lyder så enkelt "blot at lave ingenting" og "være med det som som er lige nu" min erfaring siger mig at det ikke er helt så enkelt i praksis og i ord - det skal dog ikke afholde fra at øve sig, og forsøge igen og igen at stoppe op lige et øjeblik og mærke efter hvor er jeg i mine tanker, følelser, og hvad mærker jeg. tage en dyb indånding og blot være. det giver energi.
    Knus Kirsten

    SvarSlet