For langt de fleste er der glæde og længsel de sidste dage før en sommer ferie, det bliver dejligt at holde helt fri, slappe af og gøre lige det jeg har lyst til. Fx rejse rund i Danmark, tage en tur til udlandet, eller blot være hjemme og stå op når jeg bestemmer, der er ikke et ur der ringer og ikke noget jeg skal nå. Det er med andre ord tid til at geare ned, slappe af, og lade op til endnu et nap på arbejdet efter sommerferien.
Det lyder meget rart og dejlig – men min erfaring er at sådan er det ikke for alle, tværtimod.
Jeg kender det fra mig selv, det med at de faste rutiner og rammer som brydes op og alt bliver en smule mere "vi tager en dag af gangen" – og det går ikke godt i samspil med spiseforstyrrelse, med trang til kontrol, rammer rutiner og en fast rytme. Desuden er ens terapeut, sagsbehandler, bostøtte m.m på ferie, så nøgle støttepersonerne er også væk- hvad gør jeg så?
Allerede her har jeg oplevet meget panik blot ved tanken om at de skulle holde ferie, begyndte det allerede at gå skævt. Den øvrige familie der glædede sig til ferie fik hurtig andet at tænke på.
åh nej, nu er der ingen til at sætte dagsordnen og ingen nødknap når det brænder på andre end os som familie. Vi vil faktisk gerne holde ferie, men hvis det hele skal gå op i kalorier, milimeter regelret perfektionisme, faste strukturer snak om for og i mod en ært eller to, så orker jeg næsten ikke ferien i år.
Jeg forstår det godt, det er rigtig svært at alle de som støtter op og er med til at danne den faste sturktur, pludselig er væk i sommerperioden, samtidig med at den øvrige familie snakker udlandsrejser mm som betyder ny mad, spontanitet, ingen absolut ingen kontrol.. det kan kun gå galt allerede inden ferien er startet.
En svær periode, der kan vendes til noget godt, vendes til at vi som familie også har brug for ferie brug for ferie fra enhverform for spiseforstyrrelse, selvom jeg ved spiseforstyrrelses adfærden følger med, kan det alligevel være godt at forestille sig, at på denne ferie holder jeg fri for spiseforstyrrelsen og prøver at være mig så meget jeg nu kan – det kan kræve noget planlægning, fx at jeg under søger hvad mad de spiser der hvor vi skal hen og om jeg kan få bestemte varer i supermarket. Evt. hvis vi køre i bil kan jeg måske tage lidt med hjemmefra så jeg har så meget ro at jeg der ud over kan deltage i alle de gode oplevelser sammen med de andre.
Det er svært og det er muligt alligevel, men snak om det inden i rejser eller skal holde ferie, snak om det der kan blive svært også det som kan være svært for far og mor og søskende, hvad og hvilke bekymringer går i med hver især og hvilke livliner har jeg når det måske bliver for meget. Hvad gør andre?
PS LANDSFORENENING har samlet nogle råd til ferien måske kan du bruge nogle af dem?
måske har du selb gode råd du vil dele med andre til støtte og glæde for deres ferie så byd endelig ind her på bloggen.
Rigtig god sommer til alle på godt og svært, uanset man vil det eller ej bliver det sommer og alle holder ferie. Det er en del af livet og nu slet ikke så ring endda
kh Kirsten
