Der er noget som tyder på at metoden i behandlingen ikke er vigtigste faktore, men hvad er det så?
Hvad var/ er det som gør at du er kommet videre? Jeg bliver nysgerrig på hvad er nøglen?
Er det mødet, relationen, rammerne, det rigtige på det rigtige tidspunkt, alder, erfaring, skift af behandler, arbejde, pension, diagnosen, når det går skidt og det handler om en kamp, indragelse af netværk, er det en blanding af eller noget helt, helt andet.. hvad hjalp/hjælper dig?
Vær med til at dele dine erfaringer så andre kan få glæde af og lære af hvad er det som virker?
Vi er individuele individer og har behov for at blive set på og behandlet individuelt og derfor kan det som virker for den ene have modsat effekt på den anden, derfor tænker jeg det er meget komplekst og det vil jeg gerne være med til at sætte fokus på. Det håber jeg også du vil bidrage med.
Tak fordi du deler din erfaring
Smil og kh, Kirsten
Til dig som geren vil skrive på bloggen men ikke har en af de gældende kontier kan du trykke anonym eller Navn /webadresse og skrive dit navn, webadresse behøves ikke
SvarSletså skulle det lykkes at skrive på bloggen
Håber på mange spændende indlæg
Kh. Kirsten
ro. natur. at følge min indre stemme. Sige fra, når jeg mærker jeg ikke magter f.eks. en familiekomsammen.
SvarSletDe små bitte ting, som et smil, en blomst der har kæmpet sig op gennem asfalten. Et varmt bad. ligge og kigge op i loftet. Et godt grin. dybe rolige vejrtrækninger. at sidde ved havet og lytte og dufte.
at undgå stress. at få en helt nødvendig go lang nattesøvn.spise fornuftigt. undgå alkohol. holde mig fra energi"sugere" der kan tappe mig fra energi i løbet af ti minutter.
at kramme og have nogen at fortælle at jeg elsker dem - at vide at nogen elsker mig.
At huske at det ikke handler om at være dygtig, "perfekt" og evigt glad, men bare om at være og i kraft alene af at man er født, er værd at elske.
at græde, at være rasende, jaloux, fjollet, ja at være ALLE sine følelser og at de er OK allesammen.
At finde roen indvendig, så afhængigheden af hvad andre mener og tænker ikke kan slå mig ud af kurs.
og så igen ro. ro inde i hovedet. stilhed og ingen tanker der forstyrrer, når jeg bare ér - lige nu - når fremtiden ikke eksisterer.
sådan fungerer jeg bedst.
For mig var nøglen at møde et menneske, der havde kæmpet de samme kampe som mig. At blive mødt i forståelse, accept og anerkendelse.
SvarSletJeg blev mødt i en forståelsesramme, der ikke kan beskrives. Jeg vidste, at når dette menneske sagde hun forstod - så mente hun dét! Og det har været guld værd for mig, at kunne have et forbillede.... et menneske for hvem det er lykkes at skabe et godt liv, på trods af svær bagage. Det blev min vej ind til håbet, at kunne se et 'virkeligt' menneske, der havde stået lige præcis hvor jeg stod (og ind imellem står) - men var kommet igennem.
Relationen var (og er stadig) det vigtigste for min vej til et liv.
Hvor er det dejligt at høre forskellige beretninger om hvad der har hjulpet og støtte i lige netop din situation. Der er plads til flere forslag og indput.
SvarSletNoget af det som var af særdeles stor betydning i mit eget forløb var det at blive set og mødt som Kirsten samtidig med at de som var omkring mig turde rumme sygdom og den til tider voldsomme afdærd ud at tage den fra mig, tilgengæld forsøgte de med stor held at hjælpe mig til at blive mere mig og at jeg fik støtte til at gå min vej. Nogen gange var vi ikke enig alligevel satte de sig ud over det de selv troede på og støttede min vej og viste at de havde håbet og troen på at jeg kunne og ville om en med meget, meget støtte i starten.
Bevar håber det sakber mulighed for udvikling og forandring
God Lørdag og knus Kirsten