Den gode, glædelige og livsbekræftende historie findes. Jeg vil ønske at den gode historie kan få lov at smitte og vokse over den grimme historie. Der er så meget fokus på det som ikke fungere, på nedskæringer, på urætfærdighed og om hvem der får mest/mindst om hvem der har ret eller at man nidkær holder på sin ret – og jeg er ikke i tvivl om, at meget af det skrevne og sagte kan have sin relvante betydning og ret, men det smitter som en negativ ladning der afkræfter, graver grøfter og skaber afvikling i stedet for udvikling.
Jeg tror på at den gode histori kan smitte og brede sig som ringe i vandet så flere kan få del af gode oplevelser. Har man kæmpet og langt om længe har fået en god og hjælpsom behandling, holdt ud i kampens hede for det man tror på og brænder for – så oplever man hvor mange ressourcer der er at hente. Både for den der får hjælpen og den der bevilger. Udfordringen for mig at se ligger i, at rigtig mange instandser bliver forblændet af det syge, det komplekse, det magtesløse det håbløse og ikke at forglemme at man ofte kræver en diagnose og i nogle tilfælde en bestemt alder for at få en hjælp. Man glemmer helt den person bag symptom adfærden. Det er bag symptom adfærden/billedet at resoeurcerne er, her er styrke, her er tro på en fremtid og tro på et godt liv også for mig.
Jeg tror ikke det er enten eller, snarer både og, at kunne pendle mellem det gode trykke, sikre og det usikre, urolige, svære, blot sidst nævnte ikke vare for lang tid.
Som det er i dag, alt for mange steder, er det det sidst nævnte der fylder – det må kunne vendes. Hvis alle hjælper til med at få øje på det gode liv, på glæden på styrken og ressourcerne og samtid rumme udfordringe om det vanskelige, svære og angstfyldte.
Det handler for mig at se om, hvad vi tænker om en give situation og hvad vi giver energi.. fx. py ha det bliver dyrt og vanskelig – så bliver det dyrt og vanskelig eller det må lykkes jeg tro på og ved at der er en styrke i dig om at skabe et liv, der giver dig mening, ja så begynder alle at rette fokus på det som er, på udvikling frem for afvikling.
Den gode historie findes i pensionsselskaber fx ved at betale en operation her og nu frem for, at man står på venteliste i alt for mange måneder med forværing og det som følger, på botilbud, i relationen mellem nogle kommuner og regioner i tæt samarbejde og dialog med den psykisksårbare det handler om og evt. de pårørende. Hvor man som udgangspunkt lytter til den person det handler om, der næsten altid har et ønske selv. Med en hurtig sagsbehandling, vil der ofte komme oplevelse af, at man føler sig mødt og på baggrund af den hurtige behandling undgå angst, væstenlig forværing af sygdommen og dermed hurtig bedring. Der er situationer, hvor man bruger nogle flere økonomiske midler her og nu, måske noget år frem og resultat vil tale sit tydelige sprog, for de mennesker der møder en venlig person, der holder en i hånden og tør følge med på vejen med økonomisk bistand og hjertevarme. Det lønnes med ophør eller delvis ophør af pension og en glad smilende, styrkednde ressourceperson der vender tilbage til arbejssmarket på flex, deltid eller fuldtid, delvis eller halt, væk fra af kontrollerende blikke af de kommunale vagtsoldater der konstant og ubehageligt kigger en over skuldren. Selvværet er højt og sejren stor den dag pensionen gøres hvilende og jeg er fri. Eller den dag, jeg arbejde x antal timer sammen med pensionen og når nogen spørger hvad jeg laver kan jeg sige ”studerende, offentlig ansat, medhjælper, kunstner, håndværker eller ligende” frem for førtidspensionist og så gik den samtale i stå!
En gammel indianer fortalte en dreng om de 2 ulve, som alle mennesker har indeni. – Vi har en god ulv og en ond ulv, sagde han. – Hvem af dem vinder så? spurgte drengen. – Det gør den vi fodrer!
Lad de gode historier vokse og spredes, så de kan bekæmpe de syge og magtfulde. Lær journalisterne at fokusere og sælge mediet på det gode liv og den livsgivende livshistorie der spreder glæde og optismisme.
Det som spræder håb og tro på fremtiden, der sender energi videre til andre der håber og tror, men først skal til og starte. Bevar håbet det skaber mulighed for udvilking og forandring.
Knus Kirsten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes, du har ret i, at vi skal huske at få den gode historie med. Det glemmer vi tit, fordi det ikke er indlysende at beskæftige sig med det, der er, som det skal være. Men det er vigtigt at høre, at det kan lade sig gøre.
SvarSletMen hvis vi ikke vil høre det negative, hvis vi ikke vil høre fra dem, der føler sig glemt og forfordelt i systemet, så kan vi hurtigt lulle os ind i den forestilling, at alt er såre godt. Her er det de svageste, vi lader i stikken.
Det vigtigste er, at man er ærlig, at man af hjertet ønsker at fortælle sin historie. Så er det ligegyldigt, om den er negativ eller positiv.
Der ligger ingen udvikling i det positive. Der ligger ingen udvikling i det negative. Udviklingen ligger der, hvor det positive og det negative mødes.
Tak for dit bidrag, som jeg ikke kan være spor uenig i. Er der andre læsere herinde der gør sig tanker om overstående så kom endelig frem med lige netop det du tænker.
SvarSletKh. Kirsten
...Jeg oplever at det er vigtigt at se meget nuanceret på de mange røster omkring og i psykiatrien. Og i det hele taget. Fx at der spares, skæres, økonomiseres for at få budgetterne til at hænge sammen. At de meget voldsomme reaktioner, artikler der opstår når få retspsykiatriske patienter stikker af, let får fokus og derved bliver alle eller alt for mange med psykisksårbarhed farlige, hvilket jo slet ikke er tilfældet. Det er en side den anden side er den mere menneskelige side, at se bag symptomet og se den person der er som gerne vil være en del af samfundet og ikke henstilles til et parallelt samfund. Jeg tror det i sidste ende er umuligt at skille tingene ad, samtidig med at jeg mener det er vigtigt at et symptom adfærd ikke må fylde alt, der er et menneske bag som lider, som har det svært og som har brug for hjælp. Her er det jeg oplever at mange af succes historierne opstår. Og tænker mon ikke andre kan lære af det. At noget vanskeligt, svært, ulykkeligt kan ende godt, ved at man bla. Skifter fokus fra symptom billede til personen bag.
SvarSletSmil herfra.
Kirsten