Om mig

Velkommen til min blog, hvor jeg vil bringe relevante emner, egne tanker og reflektioner omkring emner der gør indtryk på mig, gode oplevelser, ideer og indlæg som jeg gribes af og som optager mig.

torsdag den 11. marts 2010

Bevar håbet

Bevar håbet - at have håb skaber mulighed for forandring og udvikling.
Gennem hele min sygdomsperiode var der håb. Når jeg ikke selv havde håbet var der andre der tog over og hele vejen igennem var der nogen der troede på, at en bedring var mulig. Det har været ekstrem vigtigt for mig og jeg tænker at når der er liv er det fordi der er et håb, håb om at noget kan ændres, at der kan ske noget andet og bedre og at der er en del bag symtomet/sygdommen som længes efter at få næring og blive set.

Jeg tror at HÅBET er en særdeles vigtig faktor, når jeg blev indlagt og mødte håbløsheden var jeg selv tæt på at give op og den energi af håbløshed en behandler kunne møde mig med gav ikke mod på at turde træde ud i farlig farvande, tværtimod gav håbløsheden i omgivlserne nærmest næring til at forblive i spiseforstyrrelsen og den selvskadende adfærd, når det hele blev svært og angsten steg ekstrem.

Til gengæld oplevede jeg at vokse og mærke livsglæde når en behandler mødte mig med håb, med energi af muligheder og overskud. Med en energi af håb og kærlighed og oplevelsen af, at jeg leder efter den del der vil livet og efter den sunde del af Kirsten.

Hvad betyder håbet for dig?
Knus Kirsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar