Om mig

Velkommen til min blog, hvor jeg vil bringe relevante emner, egne tanker og reflektioner omkring emner der gør indtryk på mig, gode oplevelser, ideer og indlæg som jeg gribes af og som optager mig.

onsdag den 19. december 2012

Kan det være en sund og normal reaktion?

Når man har været syg i mange år, kan en dårlig dag, et mindre værds øjeblik, en vrede, en særlig sårbar situation, en oplevelse af tomhed og elendighed, en oplevelse af en rigtig øv dag og at jeg bære alles øv ting i min rygsæk, jeg bliver på en måde og sætter mig selv i en situation så oplevelsen bliver, at jeg er min egen skraldespand og ord som det er fordi at = spiseforstyrrelse ..selvskade .. diagnoser ..

Er det fordi jeg har været syg? Fået en diagnose fx spiseforstyrrelse?
Måske kan jeg godt spise og på den baggrund virke rask, men der er så meget andet end bare at spise og hvad er en normal vægt. Eller en situation der er svær at udholde som medvirker til at jeg lukker verden ude og mig selv inde eller på anden måde har en handling der måske ikke lige er normen. Eller retter måske er det unormale mere normal end den smalle sti af normalitet?

Jeg har oplevet, at det nogen gange har lettet situationen at stille mig selv spørgsmålet ”Kan man have det sådan uden en diagnose? Eller kan den her situation også opstå hos andre såkaldte normale?

Jeg husker engang jeg gik helt i sort over en tilbagemelding på en opgave, den var tilfredsstillende, men et enkelt afsnit var tæt på at være under middel det blev = inde i mit hoved til at jeg var uduelig, dumpet, kasseret, jeg måtte finde noget at kontrollere noget at være god til og med et pennestrøg følte jeg mig fanget i spiseforstyrrelsens og selvskadens fange skab igen. Jeg blev ked af det og bange – skulle der virkelig ikke mere til at mit ellers raske og dejlige liv som på mange områder fungere, med en enkelt tilbagemelding på en opgave forvandlede alt?

Jeg snakkede med en læge for jeg blev bange og ked af det.. lægen var forstående og tog det helt rolig. Kirsten du er helt normal rolig nu. Hvis det var mig ville jeg ringe til veninderne og bede dem komme og drikke te og græde lidt. Hvis det var min mand ville har ringe til gutterne se noget fodbold og drikke nogle øl, fordi du har været fanget i spiseforstyrrelsen i så mange år bliver det din reference ramme, så når det er svært er det den redningskrans der viser sig du kender ikke andre i dit voksen liv, så lige nu reagere du faktisk sundt på en svær situation. Præcis som andre der ikke har været syge ville komme med en reaktion.

Det har givet stof til eftertanke mange gange og været en stor hjælp til at skille tingene ad.
Kender du til at det kan være svært at vide om en reaktion er syg eller sund og hvad er såkaldt normalt? Kender du til at omgivelserne også falder i og regere som om du er syg, fordi de har erfaret og lige glemmer at stille sig selv spørgsmålet  ”Kan det være en sund reaktion – på en almindelig situation? Delvis forklædt i spiseforstyrrelses eller selvskadens mode fordi du lige har glemt hvordan andre gør?

Måske kan du bruge spørgsmålene i dit liv til at opdage at rigtig mange mennesker har det præcist som dig ind i mellem og at du er tæt på og på vej til  eller er der, at være lige så rask som raske

Knus Kirsten 

mandag den 3. december 2012

Juleråd

Snart er det jul og dagene op til og mellem jul og nytår kan have sine udfordringer når man er fanget i en spiseforstyrrelse.

Her er nogle råd fra PS LANDSFORENINGENs hjemmeside som jeg gerne vil dele med jer, i håb om at vil dele videre så de kommer ud til dem som kan have glæde af dem i en til tider svær jule tid. 

Kærligst Kirsten

Julen nærmer sig med raske skridt og jeg ved, at det kan være en meget svær tid for mange mennesker med en spiseforstyrrelse og deres familie. Julen er hyggens tid med masser af god mad, sammenkomster, hygge, sidde lang tid og lave næsten ingen ting – det kan være svært, når en i familien er ramt af en spiseforstyrrelse.
Som formand for PS LANDSFORENING vil jeg hermed gerne give alle nogen gode råd til, at få en god jul sammen i familien.
Juleaften:

Maden:
Julemaden kan godt tilføjes grønsager eller en lækkert julesalat, en god champignonpate eller anden pate, så alle får det de gerne vil have. Risalamande med mandel : Hvis det er det man plejer at få. Denne mandelgave kan godt være spiselig hvis det er det man plejer, eller en ting.

Alternativ mandelgave:
Når der skal dækkes julebord sættes en selvslukkende julelys i oasis ud for hvert kuvert, alle tænder lyset samtidig og det lys, der sidst går ud får mandelgaven. Er man mange kan der være, at de to sidste får en mandelgave. HUSK at det skal være en ikke spiselig mandelgave, dermed er alle med i spændingen.

Efter spisning:
En gåtur efter spisning, hvis nogen har lyst til dette. Her er det vigtig, at ingen bliver tvunget til en gå tur, men dem der har lyst, det er vigtig igen at tænke på, at ingen skal føle sig alene og udenfor sammenholdet, (der er altid flere der har godt af en gåtur), imedens kan den øvrige familie vaske op og alle er klar til at gå om juletræet, bagefter. Når pakkerne er delt ud og der er tid til godter er det vigtig igen ikke at fokuser på personen med spiseforstyrrelsen. Sæt frugt og nødder ind sammen med konfekten, så der er til alle.

Ved senge tid:
Måske er det nødvendig med en lille gåtur inden sengetid. Man snakker så godt når man går, fx om dagens oplevelser. Tag nogle dybe indåndinger og lad den friske luft fylde lungerne helt ud i hver enkelt celle, Kig på stjernehimlen, hvis den er der eller lyt til vindens susen.

Før julen og juledagene:
Skal familien ud eller have gæster i julen så er det her de samme regler som juleaften. Lad være med at diskuter med personen der har en spiseforstyrrelse om maden, der er altid plads på fadet til grønsager. Det kan man så tage som man har lyst til. Undlad at gøre nogen til centrum i familien. Der er plads til alle. Husk de øvrige familier medlemmer. Er i ude og nogen spørge til vedkommen så lad hun/ham selv svare, hvis vedkommen er med.

Vis ikke mere hensyn til personen med en spiseforstyrrelse, end til de øvrige der er til stede Husk at være mor/ far, kæreste, søster, bror ect. og ikke behandler, med mindre andet er aftalt. Er i ude og ikke har lyst til at snakke sygdom, er det fint at sige, at det er jeres friaften og sygdommen har i ladet blive derhjemme, ”Det vil alle forstå” Generelt kan det handle om at den som har spiseforstyrrelsen tæt inde på livet kan have brug for frirum og livliner. Så når eller hvis et arrangement bliver for meget, må der være mulighed for frirum, fx at trække sig, at gå en tur, at lukke lidt af og koncentrer sig om noget andet. Det kan være en ide i god tid inden jul at få snakket sammen om hvad I hver og især tænker om julen, ønsker for og gerne vil. Hvilke forventninger er der mon?

Omkring julefrokost:
Den som har spiseforstyrrelsen kan måske trænge til at være lidt alene, så tillad ham/hende at blive hjemme. Det er ikke fordi vedkommende ikke vil være sammen med Jer, men fordi det kan være et enormt pres at deltage i familie sammenkomster ved højtider, eller aftal at vedkommende deltager noget af tiden og kan gå. Det allervigtigste er at snakke om det som er svært og fortælle hvad du har brug for, ikke hvad den anden skal gøre for at du kan være glad. Ofte vil konflikterne opstå, når der er for meget usagt, aftalerne uklare og for mange tratidions arrangementer som man har undladt at tale om fordi det er sårbare områder og kan være konfliktfyldte. Det kan også være at den som har spiseforstyrrelsen ønsker, at det skal være ”som det plejer” netop fordi det er forudsigelig og den bedste måde ikke at blive for synlig på.

Bliver det for svært og du har brug for en at dele bekymring, frustration eller spørgsmål med har PS LANDSFORENINGS rådgivning tlf.86 181 182 åben hele julen, med få undtagelser, så læg en besked og du vil blive kontaktet snarest.

Prøv at være afslappet og jer selv, det er ikke det vi spiser imellem jul og nytår, men det vi spiser imellem nytår og jul.  
Rigtig glædelig jul og godt nytår ønske jeg jer alle Erna Poulsen