Om mig

Velkommen til min blog, hvor jeg vil bringe relevante emner, egne tanker og reflektioner omkring emner der gør indtryk på mig, gode oplevelser, ideer og indlæg som jeg gribes af og som optager mig.

torsdag den 27. maj 2010

Ny men spændende tidsrøver… Kunst på mange måder..

Er startet på kursus i Adobe CS4 egentlig for at lære noget i forhold til plakater, hjemmeside, folder ect. Det er spændende og hårdt at sidde foran en skærm i adskillige timer, men tiden løber af sted og jeg glemmer alt omkring mig. For jo før øvelserne er slut jo hurtigere til mine egne projekter og jeg har lige fundet ud af at dem har jeg mange af.. hmm de som kender mig vil ikke under sig.. Nå men i tidernes morgen lavede jeg en masse sort/hvide tegninger og nu har jeg fået den ide at lave dem op i A3 som grafisk sort/hvide billeder. Det er bla. nogle af billederne fra bogen ”Lige om lidt..” men det tager tid og lige nu har jeg måske ikke allermest tid og endnu engang må jeg konstatere at en pc for mig er en tidsrøver af værste men så sandelig også af bedste kaliber.
Kender du det, starter på et kursus som er tænkt til et formål og pludselig åbner der sig en pose af gaver lige til at pakke ud, hvis altså tiden tillader eller det får den prioritering som det kræves, det er fantastisk og giver så meget energi, så man næsten bliver høj at det. En super dejlig fornemmelse, selvom jeg slet ikke kan finde ud af det, er det ikke ideer der mangler og energien er så høj at selvværdet hives med op så jeg slet ikke når, at få præsentations angst over om de andre er bedre end mig. Det er simpel hen så spændende, at jeg bare undersøger, eksperimentere og udforsker, laver fejl og starter forfra.. men jeg har ideerne hvor er det dejligt når et kursus bliver til 1000 af muligheder.. Ja så bliver livet jo helt dejligt..
Kender du den fornemmelse.. så lad mig høre Din erfaring
Knus Kirsten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar