Hvordan leger man fred?

Jeg har tænke meget på elementer fra præstens tale jule aften, og den bliver ved at forgrene sig ud i alverdens afkroge i mit sind, det har jeg så skrevet lidt om her på årets sidste dag.

Han fortælle blandt andet om: "En bedstefar sad og kiggede på sine børnebørn der legede. Der var råben, skrigen og skrål, bedstefaren spurgte hvad de legede?
Vi leger krig svarede de. Bedstefaren svarede “Det var da noget grimt noget at lege, i skulle meget hellere lege fred!

Der blev helt stille i rummet, indtil en af dem råbte til ham; Bedstefar, hvordan leger man fred?

Der er børn så vel som voksne der ønsker sig spil, hvor de kan bekriger og bekæmper hinanden, ønsker sig legetøj der kan bruges i krigsleg og til at slås med. Hvor sjovt er det at lege fred og hvad er det man skal ønske sig til denne fredsleg? Han fortæller videre om historien fra 1. Verdenskrig året er 1914 og de engelske soldater slås med tyskerne fra hver deres skyttegrav, men denne julenat skete der det, at de modigste turde mødes i ingenmandsland og aftale fred d. 24. Og 25. Dec. De sang så vel tysker som englænder jule sange på hver deres sprog

Lige ind til de øverst befalende hørte dette blev de beordret tilbage i skyttegraven ellers de ville dø, en krig skulle vindes.

Lars Lilholdt har skrevet en smuk sang om lige netop dette “Jul i ingenmands land”.

Jeg vil ønske for 2012 at året må gå i retning af at lære, at lege fred, at netop der i freden er vi alle hverken arbejder, professorer, krigere, vinder eller taber, der er vi mennesker af kød og blod fyldt af kærlighed til livet og hinanden.

I ønskes et glædeligt, berigende og udviklende nytår ind i år 2012 med fred som kode ord til at finde en vej i dit liv, en vej hvor det er muligt at forene smerten, sorgen, det tunge, med glæde, omsorg, nærvær og kærlighed, en vej med fred,

GODT NYTÅR
KÆRLIGST KIRSTEN

Haveplaner

Jeg tegner og tegner, tegner haveplaner, med firkanter, cirkler og løse blyantsstrøg, lag for lag lægge på gennemsigtig papir og efter mange lag viser der sig en struktur, noget dukker op.
Det er her i starten at spontanitet, frihed, fravær af kontrol er den største kunst for et godt resultat, at slippe fantasien løs og blot følge det som sker, uden kontrol. Bliver jeg bestemmende her i første fase, kommer kritikeren som lige her er ondskaben selv for et spændende resultat.


Senere kommer fasen med bestemthed, ansvar og styring, hvad vil jeg have med, hvad vil jeg skille mig af med.


På mange måder minder det om mit liv, et levet liv.
Tør jeg gå nye veje?
Tør jeg være på vej uden at vide hvor jeg ender?
Tør jeg se sider der er grimme, sider jeg helst vil være for uden, men som er der og viser sig på de mest ubelejlige tidspunkter?
Tør jeg sige min mening?
Tør jeg tage ansvaret?
Tør jeg slippe kontrollen?
Tør jeg følge processen uden at kende næste træk?
tør jeg….

Jeg oplever mange ligheder mellem min have plan og livet.
Når jeg kommer til at lade min indre kritiker, min irrationelle tanker, min ikke gode nok, og dur ikke side, fylde kommer det til at handle om vurderinger, bedømmelse om god eller kasseret, heldigvis ved jeg at jeg kan bestemme over den side, bestemme om jeg vil den skal styre.

Når jeg ved, at jeg er mig på godt og ondt, når jeg tillader hele mig at leve, med det som er fra det sted, hvor der er uanede mænger af kærlighed, frihed og flow, der ved jeg også at min indre haveplan vokser og spire.

Min have plan tager form og processen er sat i gang, når den er færdig kommer en ny proces, et nyt afsnit af haven, sådan er der også inde i mig, der er hele tiden en vej der bliver til når jeg går. Er jeg styret af tanker og godt/skidt, alt/intet, rigtig/forkert.. kommer jeg ofte galt af sted på vejen. Er jeg styret af det som er uden at vurdere, bedømme, men med respekt, accept, kærlighed og mine værdier er det en vej der bliver til i takt med at jeg går, på den vej er der spænding, oplevelser og et flow der øges i takt med at vejen bliver til.

Kender du det, at du er i gang med noget ydre, noget arbejde, noget kreativt eller andet som på en måde smelter sammen med en indre proces, så del den gerne her på bloggen måske andre kan bruge din erfaring til at skabe energi, vitalitet og et skridt mod ny læring

Knus Kirsten