Et par vigtige ingredienser for at jeg kom videre - hvad er vigtig for dig?

Der er efterhånden mange bud på recovery, at komme sig helt eller delvist.  Igennem mange år har jeg mødt rigtig mange, som har fundet fodfæste igen og er godt på vej i livet selv efter manges års hård sygdom. Men hvad er egentlig det – lige præcist det som kan være afgørende?

Alle har deres unikke historie både vejen ind i sygdom men også vejen ud tilsat nogle fælles faktorer.

Men hvad er det vigtigste for dig? for andre? Og for mig? Og er behandler, støttepersoner og borger enige i hvad det lige præcist er, som gør forskellen? Jeg tvivler, men er nysgerrig på hvad du, kontaktpersonen, lægen, socialrådgiveren ect. Tror…

Egentlig tror jeg de som møder borgerne kan være meget enige, men hvad sker der lige for politikerne, region og kommune ansvarlige for socialområdet, nogle overlæger, socialrådgivere og andet velmenende som er sat her på jorden præcist som du og jeg for at vise næste kærlighed, gøre noget for andre og være hjælper? Det kan jeg nogen gange undre mig over – og ikke mindst med de nylige ressource forløb eller snarer mangel på og kontanthjælps reform (mere om det i et andet blog indlæg sener)

Jeg kan ikke tale på dine vegne, men jeg tale på egen vegne.

Vigtige faktorer var: Økonomisk trykhed, ro og tid og atter tid,  tid til at turde handle, turde mærke angsten, turde gå ind i det som jeg troede var farlig – nemlig at blive rask, og forlade sygdom, min trykke base.

At nogen  havde tid til at lære mig at kende og derved kunne skelne mellem sygdoms stemmer og sunde Kirsten, vilje, kærlige og ressource fyldte stemmer som blev udtrykt gennem sygdom, men med en anden power vilje end når det var sygdommens stemme.  At et andet menneske turde stå lige ved siden af mig uden at have en dagsorden og en plan, men kunne hjælpe og støtte med at skabe ro, ramme, trykhed og give mig styrke til at jeg traf en beslutning om forandring, at jeg turde tage valg og oplevede et ansvar for eget liv.
At møde mennesker som turde sige FØLG DIT HJERTE – når det var Kirsten stemmen der talte og samtidig skære igennem når sygdommen tog for hårdt fat

At jeg mødte nogle mennesker som støttede mig i, ”at jeg gjorde det jeg var god til og de gjorde det de var gode til”. Fx ved min fobi overfor socialkontorer hvor jeg ofte følte mig til krydsforhør, som mindre værd, som en sagde forhold dig i ro, bliv på pensionen, og bliv indlagt ind i mellem så ved vi hvor vi har dig og det er også lettest for dig - tak for din ærlighed, men det var bare ikke mig at være passiv, jeg fik på det nærmeste fjeder under fødderne, og ville væk fra den kasse, var det virkelig det hun mente eller provokation?
Det var faktisk hendes alvorsord.
Sener mødte jeg en som lyttede som støttede som forstod min angst for mødet med det kommunale/sociale system, jeg blev handlingslammet og jeg gik i sort, I dag ville de vel tro at jeg var social bedrager hvis jeg sad som den gang og ikke engang kunne huske hvilke år jeg begyndte at arbejde, eller hvor mange dage/timer jeg startede med  – de ville jo tro jeg løj, det gjorde jeg ikke men jeg var bange for at miste mit økonomiske fundament og blive tvunget ind i sygdom for at overleve, det var jo det jeg kendte. – MEN IKKE DET JEG ØNSKEDE, JEG VILLE LIVET OG FRIHEDEN.

Denne socialrådgiver der lyttede og mødte mig, sagde: ”dejligt at du gør det du er god til og at du ønsker at komme videre i livet, det er jo fantastisk -  så tager jeg mig af, at snakke med de andre forvaltninger om økonomi, rammer og muligheder, for det er det jeg er god til.” Jeg var og er ham dybt taknemmelig, ville ønske alle kunne møde en sådan.

Dette er blot nogle få men vigtige øjeblikke der gjorde en forskel- kender du også øjeblikke, oplevelser og situationer der gør en forskel for dig?

Husk du er værdifuld og har noget at biddrag med