I en næsten fyldt regions telt, med både regionspolitikker,
kommunalpolitiker, psykolog, og 4 bruger og pårørende foreninger – og hvis jeg
skal gætte var ca. 80 % af de fremmødte garvede, erfarende bruger, pårørende og
fagprofessionelle i foreningerne. Alt sammen meget godt og det startede godt
med et oplæg af en som var bruger i somatikken med psykiske sårbarheder, der
ifølge psykologens kommentar og hvilket jeg er enig med hende i, at disse
psykiske udfordringer snare er en naturlig og sund reaktion på en somatisk
sygdom der ændre en livssituation, mere end egentlig psykisklidelse.
Kender alt for godt fra mig selv at være ramt af noget
fysisk, men for mig blev det KUN betragtet som Psykisk, 4 år gik der før jeg
fandt en som anerkendte og satte navn på den fysiske sygdom hmm den lader jeg så
lige stå for sig selv
….4 år?
For at vende tilbage til overskriften ”mere forskning”
Fik debatten en drejning hen mod øget og fleksible tilbud,
samarbejde på tværs af faggrænser og ikke mindst større og bedre samarbejde
region og kommune imellem. Hvilket er noget vi som pårørende organisation
hilser særdeles velkommen, det er dyrt med de mange genindlæggelser når
kommunen ikke har et ordentlig rehabiliteringstilbud. Her kommer så sætningen
fra en af politikkerne ” vi skal have noget mere viden og forskning på området”
denne sætning blev gentaget adskillige gange, vi må se at få forskning sat i
gang og få noget evidens !!!
Der er så mange med så enorm meget viden og erfaring, men
som intet er vær før politikkerne har smidt adskillige millioner efter forskning
som beskriver det der af foreningerne er beskrevet i hundrede vis af gange.
Der er netop kommet et Ph.d. ”Listening to Patients” lavet af
Agnes Ringer som belyser hvordan borgere oplever kontakten med og i psykiatrien
og Psykiatri i krise - kamp om definitioner, hvordan forskellige grupperinger af fagfolk holder fast i sit i stedet for
at prøve at forstå hinanden og samarbejde og om medicins alt ødelæggende på
den ene side eller fantastiske vidundermiddel på den anden og brugeren som
fange i midten, og om hvor svært det er at få hjælp til det man egent lig gerne
vil have støtte til hvis man ikke vil puttes i systemernes kasser, for de ved
bedst.
En fortrinlig Ph.d., som beskriver det foreningerne har
vidst de sidste mange år, men som først bliver legaliseret og skaber debat når
det skrives så lægmænd ikke forstår det, men så akademikerne kan for er det
forskning hvor står os ude i samfundet i det levede liv og er det mon ikke lige
så vigtig forskningsmæssig blot oplevelsesorienteret viden.
Jeg synes vi skal bruge pengene til at få omsat den allerede
enorme mængde viden til ny holdning og ny handling, at der kommer realitet ud
af de mange ord, rapporter, viden og erfaring der allerede findes frem for
flere flotte og dyre rapporter og folder der samler støv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar