Den Gode Historie

Den gode, glædelige og livsbekræftende historie findes. Jeg vil ønske at den gode historie kan få lov at smitte og vokse over den grimme historie. Der er så meget fokus på det som ikke fungere, på nedskæringer, på urætfærdighed og om hvem der får mest/mindst om hvem der har ret eller at man nidkær holder på sin ret – og jeg er ikke i tvivl om, at meget af det skrevne og sagte kan have sin relvante betydning og ret, men det smitter som en negativ ladning der afkræfter, graver grøfter og skaber afvikling i stedet for udvikling.

Jeg tror på at den gode histori kan smitte og brede sig som ringe i vandet så flere kan få del af gode oplevelser. Har man kæmpet og langt om længe har fået en god og hjælpsom behandling, holdt ud i kampens hede for det man tror på og brænder for – så oplever man hvor mange ressourcer der er at hente. Både for den der får hjælpen og den der bevilger. Udfordringen for mig at se ligger i, at rigtig mange instandser bliver forblændet af det syge, det komplekse, det magtesløse det håbløse og ikke at forglemme at man ofte kræver en diagnose og i nogle tilfælde en bestemt alder for at få en hjælp. Man glemmer helt den person bag symptom adfærden. Det er bag symptom adfærden/billedet at resoeurcerne er, her er styrke, her er tro på en fremtid og tro på et godt liv også for mig.
Jeg tror ikke det er enten eller, snarer både og, at kunne pendle mellem det gode trykke, sikre og det usikre, urolige, svære, blot sidst nævnte ikke vare for lang tid.

Som det er i dag, alt for mange steder, er det det sidst nævnte der fylder – det må kunne vendes. Hvis alle hjælper til med at få øje på det gode liv, på glæden på styrken og ressourcerne og samtid rumme udfordringe om det vanskelige, svære og angstfyldte.
Det handler for mig at se om, hvad vi tænker om en give situation og hvad vi giver energi.. fx. py ha det bliver dyrt og vanskelig – så bliver det dyrt og vanskelig eller det må lykkes jeg tro på og ved at der er en styrke i dig om at skabe et liv, der giver dig mening, ja så begynder alle at rette fokus på det som er, på udvikling frem for afvikling.
Den gode historie findes i pensionsselskaber fx ved at betale en operation her og nu frem for, at man står på venteliste i alt for mange måneder med forværing og det som følger, på botilbud, i relationen mellem nogle kommuner og regioner i tæt samarbejde og dialog med den psykisksårbare det handler om og evt. de pårørende. Hvor man som udgangspunkt lytter til den person det handler om, der næsten altid har et ønske selv. Med en hurtig sagsbehandling, vil der ofte komme oplevelse af, at man føler sig mødt og på baggrund af den hurtige behandling undgå angst, væstenlig forværing af sygdommen og dermed hurtig bedring. Der er situationer, hvor man bruger nogle flere økonomiske midler her og nu, måske noget år frem og resultat vil tale sit tydelige sprog, for de mennesker der møder en venlig person, der holder en i hånden og tør følge med på vejen med økonomisk bistand og hjertevarme. Det lønnes med ophør eller delvis ophør af pension og en glad smilende, styrkednde ressourceperson der vender tilbage til arbejssmarket på flex, deltid eller fuldtid, delvis eller halt, væk fra af kontrollerende blikke af de kommunale vagtsoldater der konstant og ubehageligt kigger en over skuldren. Selvværet er højt og sejren stor den dag pensionen gøres hvilende og jeg er fri. Eller den dag, jeg arbejde x antal timer sammen med pensionen og når nogen spørger hvad jeg laver kan jeg sige ”studerende, offentlig ansat, medhjælper, kunstner, håndværker eller ligende” frem for førtidspensionist og så gik den samtale i stå!

En gammel indianer fortalte en dreng om de 2 ulve, som alle mennesker har indeni. – Vi har en god ulv og en ond ulv, sagde han. – Hvem af dem vinder så? spurgte drengen. – Det gør den vi fodrer!

Lad de gode historier vokse og spredes, så de kan bekæmpe de syge og magtfulde. Lær journalisterne at fokusere og sælge mediet på det gode liv og den livsgivende livshistorie der spreder glæde og optismisme.
Det som spræder håb og tro på fremtiden, der sender energi videre til andre der håber og tror, men først skal til og starte. Bevar håbet det skaber mulighed for udvilking og forandring.
Knus Kirsten.

Diagnose! Lidt godt og måske meget skidt?

Diagnose kalder..lidt godt og måske meget skidt?En tekst skrevet en sen aften efter en fantastisk dag til Nordisk konference. Teksten er skrevet som det oplevedes den gang, set med mine øje i dag..

Hvad betyder en diagnose?
Sætter den mig i bås?
Hvad nu hvis jeg ikke passer rigtig ind i diagnosekassen?
- Eller falder ud af kassen efter kort tid?
Hvis der ikke er en kasse til mig får jeg så ingen behandling?
Skal jeg have en diagnose identitet for at få hjælp?

… egentlig vil jeg jo bare gerne have hjælp til min oprindelige angst og ked af hed – det er der blot ingen som er interesseret i. Jeg har råbt og råbt godt nok de fleste gange uden stemme, for det foregår inde i mig. Udenpå er jeg hel – næsten, hel på nær nogle ridser der udtrykker kaos, ked af hed og angst, og nogle kilo der udtrykker længslen efter at kunne mærke mig, sætte grænser, adskille mig, opdage mine behov igen – hver gang jeg prøver bliver jeg ked af det og/eller angst, så ryger der lidt flere ridser og lidt flere kilo, en slags ydre kontrol som modreaktion på indre kaos. Så er det, det går helt galt for så kommer den der følelse og oplevelse af diagnose identitet. En diagnose alle snakker om, anoreksi, bulimi, spiseforstyrrelse..måske skal jeg hoppe på båden, og kalde mig ”anoreksidiagnosen” for så ser de mig og så bekræftes de i deres rettighed i antagelsen af, at det må det være, vægttab, aktivitet, kontrol, rigtig/forkert, perfekt, total perfekt, skemalagt minut, time, dag, uge, måned, så har jeg kontrol og andre kan se noget er galt og så får hjælp. Desværre mest til diagnosen som jeg så må fastholde.
Jeg stiller mig selv spørgsmålet

Er det bedre uden diagnose, får så får de måske engang øje på min ked af hed og angst og alt det andet kaos? Nej det er ikke bedre for så får jeg jo ingen hjælp?
Jeg tager mine fjedresko på så jeg kan springe op af kassediagnosen.. nej det kan jeg heller ikke længere.. for de har smække låget på, så de tror de ved hvor de har mig..
.. men det ved ingen.. for jeg passer ikke ned i en firkantet kasse kaldet et navn..
For jeg hedder Kirsten og har et hjerte der skriger på omsorg og en styrke som en klippe, hvor der kan vokse solsikke og valmuer der søger lyset, nydelsen, kærligheden.. måske gennem smerten.
Jeg vil altid følge mit hjerte ellers dør jeg.
Diagnose eller ej.

Kirsten Kallesøe

Sommer - det er dejligt...:-)

Det er sommer i Danmark – det er dejligt, det er fantastisk at vågne til fuglesang og solskin. Det er fantastisk at vågne til lyden af regnen mod terassen og se de tunge dråber hænge ned fra de vandhungrende blomster i staude bedet. Det er tiden hvor et væld af blomster, bær og frugter kan høstes.
Jeg elsker at have tiden og nyder tiden med at sylte, lave marmelader, saft, snaps, likører, eddiker osv. Blot at gå helt alene og blukke hybenrose blomster til gele eller som snart at sidde stille og rolig og skille hyben fra frø og lave den dejligste marmelade og nybagte boller.. det er livet ikke at skulle af pligt men af lyst og blot være i det der er lige nu.. det er det jeg elsker ved sommeren, ved ferien, ved de lyse aftner, i weekender, at gå uden for døren og bare være.. Kender du det? At tiden på en måde er ikke eksisterende, det der er, er der af dufte, lyde, stemninger, vind.. tankerne går og kommer uden at jeg behøver forholde mig, følelser går og kommer af lykke, måske smerte når jeg stikker mig på en torn, måske kløe/svien hvis jeg bides af en myg eller klæge. En lille del af et større hele..
I ønskes alle en dejlig og god sensommer herfra Gården på landet.
Kirsten

Minimum af økonomisk trykhed kan være = en god vej tilbage til livet og arbejdsmarkedet.

Hvad har de nu gang i der over på borgen, nærmere betegnet i de konservative rækker?
Ikke en nats søvn er muligt førend der igen er varslet forfølgelse, utrykhed, usikkerhed, uro, angst, ringe nattesøvn, trang til at søge endnu dybere ind i den tildelte psykiskediagnose.. jeg kunne blive ved. Det kan let blive resultetat af en så skræmmende udmælding. Luk øjnen op, slå lyttelapperne ud og kom i dialog med de som ved hvad en sådan udmelding kan betyde..
For at få det bedre, kan bl.a:
- noget at stå op til være en vigtig faktor, et arbejde med få eller mange timer.
- Et netværk af familie og eller en god ven, en tillidsfuld kontaktperson være af uvuderlig betydning
- En hverdag der på en måde giver små betydningesfulde oplevelser af at jeg er noget og jeg er ok, det kan være et brev, en hilsen, en sms, en kop kaffe på en cafe – det behøver ikke være det store, men det nære som er vigtig.
- Et minimum af råde rum så jeg kan invitere dig eller jeg kan gå med på tur og have råd til at betale selv.
- Her kommer så nok det allervigtigste at jeg ved hvor meget der hver måned kommer ind på kontoen. At jeg har ro omkring økonomien og ved at min husleje, faste udgifter kan betales og at jeg derud ud over kan bidrage i sociale sammen hænge, eller være en del af fællesskabet i kantinen, nå alle spiser af den madordning er der er, at jeg så også kan deltage uden at skulle være bange for hver mundfuld jeg tager.
Jeg har brug for at holde angsten i ro – ellers får jeg voldsomme stemmer, tankemylder, gør dumme ting som spisestop for fremtiden er usikker, skære mig, for at få ubehaget ud, flygter fra mig selv for at komme væk – ender på lukket – det er sket rigtig mange gange før. Derfor har jeg brug for at holde angsten i ro, for at holde angsten i ro har jeg brug for økonomisk sikkerhed og den er de nu ved at pille ved igen.
Jeg må i væreste fald være meget syg for ellers kommer jeg ud i en økonomiske krise jeg ikke kan over skue, for når jeg snakker med dig på socialcentret er jeg jo en pæn pige der forsøger at sige de rigtige ting, desværre får du så måske en forkert oplevelse af hvor skidt jeg egentlig har det og min pension kan komme i fare. Sådan så det ud for mig dengang jeg var på pension. Nu ser der ud til at kunne ske for mange andre..
Stop så den forfølgelse og ret fokus mod samarbejde om hvordan den enkelte får den best mulige støtte til en god, tryk og lyserer fremtid. Rigtig mange af dem jeg har kontakt med komme sig og får et godt liv og mange får flex job, eller kommer helt ud af pensionen. Jeg kender ingen som siger fedt nu har jeg evig forsørgelse.. næ nej, jeg synes ikke det var fedt at være på pension, føle at alle kiggger på en, kigger en over skulderen.. er der nu socialbedrag, er hun så syg, oplyses nu det korrekte, nej jeg synes det var forfærdentlig men det gav økonomisk trykhed og ro til jeg i dag er ude af pensionen, eller rettere den er gjort hvilende og jeg vil kæmpe for, at jeg ikke nogen sinde havner på pension igen. For den frihed der er i at være uafhængig over skygger langt den økonomisk måndesløn der er ved førtidspension, men som giver økonomisk trykhed når angsten raser.
Jeg håber at den eller de politikkere der har fået denne tåbelige ide, må komme på andre tanker og få skabt kontakt til de som er på vej ind i, er i og er kommet ud af pensionen, samt de pårørende og få en dialog om hvilke muligheder der kan være for at sikre økonomisk stabilitet.

Åben blanco check til anvendelse af tvang

Nedbringelse af tvang fortsat… en åben blanco check..
Sidst jeg skrev, handlede det om et ønske om at nedbringe tvang, samtidig med afskedigelser, besparelser og en fortsat finansiering under satspuljen.

..fortsættelsen her handler om hvorvidt tvangen reduceres ifølge sundhedsstyrelsens tal, men når der kigges i kortene viser det sig at en stor del af den tvang der anvendes i forhold til unge under 15 år specielt med spiseforstyrrelse, hvor forældrene mere eller mindre tvinges til at skrive under at der må bruges tvang i stedet måske er stigende. Behandlerne siger at det er samarbejde, jeg vil mene det i den grad er skjult tvang, hvad skal man gøre som forældre hvis man har en dødssyg pige der ikke kan spise, pga. det spiseforstyrrelses fængsel m/k er fanget i? og får beskeden skriv under eller dit barn udskrives. Barske løjer.
Når man først har skrevet under giver det en åben blanco check til anvendelse af uanstændig tvang. Se en forfærdentlig udsendelse fra Region sjælland tvøst.
Pigen har absolut ingen rettigheder, ingen patientrådgiver, ingen ekstra samtaler, rettigheder er lig 0. det er ikke i orden. En spiseforstyrrelse er meget kompleks og kræver special viden.
Jeg stiller mig selv spørgsmålet hvor mange der efter en så grusom behandling får diagnosen post traumatisk stress disorders, bliver selvskadende eller svær angst. Ikke så få tænker jeg.
Nogen vil måske mene at de stakkels m/k under 15 bare skal opdrages, æde noget mad og opføre sig ordentlig, til det, har jeg kun at sige: ”skam jer” og hold jer langt væk fra de som skal behandles for en spiseforstyrrelse, det kræver tillid, relation, tid, og atter tid, nærvær og masse af kendskab omkring spiseforstyrrelse. Og ikke mindst en evne til at kunne rumme det grimme og støtte det sunde. Det hjælper ikke at være lige så destruktiv stærk som spiseforstyrrelsen, det er at svigt den sårbare pige der er bag symptomet.
Jeg håber og opfordre til at ansvarlige politikere kommer i gang og får ændre loven så alt anvendelse af tvang skal foregå efter psykiatriloven og ikke også forældreansvarsloven, det er bare ikke godt nok.
Hverken for den ramte, eller for de pårørende.

Mindre tvang i Psykiatrien.

I dag kom posten med en ny pjece om: ” Mindre tvang i psykiatrien – en regional holdning, en regional målsætning”. Det glæder mig, at der kommer øget fokus på tvang, dels for at reducere anvendelsen af tvang, dels for at sætte mere fokus på koncekvenserne på sigt hos de som har været udsat for behandling under tvang. Hvad betyder det på sigt? Hvilke mén har det evt. påført den enkelte og hvordan får det evt. betydningen for reaktioner i forhold til andre mennesker. Har det betydning for hvis der kommer en næste gang man har brug for systemet og forlængere det en egentlig behandling? Spørgsmål der ikke er grundig undersøgt svar på, er mange og jeg synes godt om at der sker noget. At der er ambitioner om nedbringelsen af tvang.

Der kommer en mislyd, en skuren i mine øre og syl der bore sig ind i mit hjerte. Ikke mere end har jeg åbnet for pjecen, før Bent Hansen tordner frem på TV2regioner, kanal østjylland og meddeler at psykiatrien skal spare det selvom han højt og tydelig lovede fredning i psykiatrien for nu skulle den løftes, men ak nej. Kommunerne spare samtidig sig selv ihjel, det er på det nærmeste umuligt at få et godt og specialiceret botilbud, indlæggelser er snart som at vinde i lotto, ellers må du gøre dig ”syg nok” + noget held, så kan du få hjælp, måske. Besparelser, nedskæringer, øget pres på retspsykiatrien, manglende kapacitet, og manglende hænder og så lige dette fine hæfte om mindre tvang. Savner en rød tråd, fyldt med entusiasme, økonomi og gå på mod til at binde bånd mellem det er daglig rammer min mail boks, det jeg læser i aviser, høre i radio og tv og ikke mindst fra mange pårørende og bruger selv om nedslæringer, afslag og svigt.

Alligevel har jeg en tro og et håb om, at det vil lykkes, at ændre og nedbringe tvangen, specielt når erfaringerne for hvor godt en behandling går og hvor godt mennesker får det når de mødes som ligeværdige borgere og man arbejder ihærdig for at se personen bag symptomet og adfærden.
Jeg håber inderligt at mislyden i mit sind må komme til skamme og at der virkelig kommer tal der viser det modsatte.. Tvangen er i langt de fleste tilfælde opbyggende til barriere, til skel, til modstand, til kamp, til magtkamp og hvem der er stærkest sygdommen eller behandlerne. Som Professor og psykiater Finn Skårderud skriver i min bog:”Lige om lidt…” Det handler ikke om at vinde en krig, det handler om samarbejde, tillid og om en gruppe af behandler der tør være nysgerrige, en grundlæggende etik i forsøget på at forstå mig som patient indefra og om behandleren selv og vores tiltag udefra, sådan som de opleves af dem, det er meningen at vi skal hjælpe.
God weekend, med et stort ønske om mindre tvang
Kirsten Kallesøe

Ny men spændende tidsrøver… Kunst på mange måder..

Er startet på kursus i Adobe CS4 egentlig for at lære noget i forhold til plakater, hjemmeside, folder ect. Det er spændende og hårdt at sidde foran en skærm i adskillige timer, men tiden løber af sted og jeg glemmer alt omkring mig. For jo før øvelserne er slut jo hurtigere til mine egne projekter og jeg har lige fundet ud af at dem har jeg mange af.. hmm de som kender mig vil ikke under sig.. Nå men i tidernes morgen lavede jeg en masse sort/hvide tegninger og nu har jeg fået den ide at lave dem op i A3 som grafisk sort/hvide billeder. Det er bla. nogle af billederne fra bogen ”Lige om lidt..” men det tager tid og lige nu har jeg måske ikke allermest tid og endnu engang må jeg konstatere at en pc for mig er en tidsrøver af værste men så sandelig også af bedste kaliber.
Kender du det, starter på et kursus som er tænkt til et formål og pludselig åbner der sig en pose af gaver lige til at pakke ud, hvis altså tiden tillader eller det får den prioritering som det kræves, det er fantastisk og giver så meget energi, så man næsten bliver høj at det. En super dejlig fornemmelse, selvom jeg slet ikke kan finde ud af det, er det ikke ideer der mangler og energien er så høj at selvværdet hives med op så jeg slet ikke når, at få præsentations angst over om de andre er bedre end mig. Det er simpel hen så spændende, at jeg bare undersøger, eksperimentere og udforsker, laver fejl og starter forfra.. men jeg har ideerne hvor er det dejligt når et kursus bliver til 1000 af muligheder.. Ja så bliver livet jo helt dejligt..
Kender du den fornemmelse.. så lad mig høre Din erfaring
Knus Kirsten