Om mig

Velkommen til min blog, hvor jeg vil bringe relevante emner, egne tanker og reflektioner omkring emner der gør indtryk på mig, gode oplevelser, ideer og indlæg som jeg gribes af og som optager mig.

onsdag den 18. juni 2014

Vi skal have mere forskning og evidens !!!!

Specielt et oplæg under folkemødet, får mig til tasterne – selvom de mange oplæg, indtryk, debatter hver især kunne være blok indlæg alene, det kommer måske sener. Men dette ene oplæg….

I en næsten fyldt regions telt, med både regionspolitikker, kommunalpolitiker, psykolog, og 4 bruger og pårørende foreninger – og hvis jeg skal gætte var ca. 80 % af de fremmødte garvede, erfarende bruger, pårørende og fagprofessionelle i foreningerne. Alt sammen meget godt og det startede godt med et oplæg af en som var bruger i somatikken med psykiske sårbarheder, der ifølge psykologens kommentar og hvilket jeg er enig med hende i, at disse psykiske udfordringer snare er en naturlig og sund reaktion på en somatisk sygdom der ændre en livssituation, mere end egentlig psykisklidelse.

Kender alt for godt fra mig selv at være ramt af noget fysisk, men for mig blev det KUN betragtet som Psykisk, 4 år gik der før jeg fandt en som anerkendte og satte navn på den fysiske sygdom hmm den lader jeg så lige stå for sig selv
….4 år?

For at vende tilbage til overskriften ”mere forskning”
Fik debatten en drejning hen mod øget og fleksible tilbud, samarbejde på tværs af faggrænser og ikke mindst større og bedre samarbejde region og kommune imellem. Hvilket er noget vi som pårørende organisation hilser særdeles velkommen, det er dyrt med de mange genindlæggelser når kommunen ikke har et ordentlig rehabiliteringstilbud. Her kommer så sætningen fra en af politikkerne ” vi skal have noget mere viden og forskning på området” denne sætning blev gentaget adskillige gange, vi må se at få forskning sat i gang og få noget evidens !!!
Der er så mange med så enorm meget viden og erfaring, men som intet er vær før politikkerne har smidt adskillige millioner efter forskning som beskriver det der af foreningerne er beskrevet i hundrede vis af gange.

Der er netop kommet et Ph.d. ”Listening to Patients” lavet af Agnes Ringer som belyser hvordan borgere oplever kontakten med og i psykiatrien og Psykiatri i krise - kamp om definitioner, hvordan forskellige grupperinger af fagfolk holder fast i sit i stedet for at prøve at forstå hinanden og samarbejde og om medicins alt ødelæggende på den ene side eller fantastiske vidundermiddel på den anden og brugeren som fange i midten, og om hvor svært det er at få hjælp til det man egent lig gerne vil have støtte til hvis man ikke vil puttes i systemernes kasser, for de ved bedst.

En fortrinlig Ph.d., som beskriver det foreningerne har vidst de sidste mange år, men som først bliver legaliseret og skaber debat når det skrives så lægmænd ikke forstår det, men så akademikerne kan for er det forskning hvor står os ude i samfundet i det levede liv og er det mon ikke lige så vigtig forskningsmæssig blot oplevelsesorienteret viden.

Jeg synes vi skal bruge pengene til at få omsat den allerede enorme mængde viden til ny holdning og ny handling, at der kommer realitet ud af de mange ord, rapporter, viden og erfaring der allerede findes frem for flere flotte og dyre rapporter og folder der samler støv.