Om mig

Velkommen til min blog, hvor jeg vil bringe relevante emner, egne tanker og reflektioner omkring emner der gør indtryk på mig, gode oplevelser, ideer og indlæg som jeg gribes af og som optager mig.

søndag den 20. oktober 2013

Hvad virker for dig? - behandling af spiseforstyrrelse


Hvad virker når man er ramt af en spiseforstyrrelse?

Når jeg er ude og holde foredrag møder jeg mange som har prøvet forskellige behandlingstilbud, nogle tilbud mere human en andre. Jeg har gennem årerne mødt mange som har fået det godt og er blevet raske og afklaret med deres spiseforstyrrelse, jeg møder også mange som stadig må slås for at finde deres vej. Det værste er, når der er nogen der også må slå for retten til overhovedet at få hjælp og desværre også mange som må slås for den hjælp de tror er den bedste for dem men ikke kan få den hjælp, enten fordi tilbuddene er for få eller for firkantede, for rigid, eller fordi kommunen har bestemt at når det er behandling er det regionen og regionen ikke vil betale til andet end deres eget . – I de tilfælde bliver det lidt ala ”mak ret – gør som vi siger – eller gå din vej og klar dig selv” alternativ = nul behandling.


Det er slet ikke i orden, at det skal være så svært at få den for dig bedste hjælp.

Jeg har selv været der i mange år, og har prøvet meget forskellig ja lige fra det værste tænkelige til det imødekommende, forstående og anderkende, i flest år det første. Jeg kan tænke der er sket meget siden jeg var syg og ja, der er kommet flere tilbud, men der er præcis den samme rigiditet omkring vægtstigning og diæt. Er du indlagt skal du stige 1 kg, og ambulant 500 gr. I værste fald kan du få beskeden hvis du ikke vil som os, afbryder de din behandling.

Mange steder er kravet at vægten skal normaliseres inden  et egentlig terapeutisk forløb starter, og hvis det så starter kan der komme meget godt ud af det, men jeg høre også mange steder at når vægten er normaliseret eller overspisningerne  stoppet afsluttes behandlingen fordi der er nogen der er mere syge. Jeg tænker ofte, hvor blev lige det terapeutiske arbejde af?

Jeg mener ikke man behøver være normalvægtig for at gå i terapi – min erfaring er at det kan man sagtens på en lav vægt eller ved mange overspisninger

Det alt afgørende er at man spiser en nogenlunde fuldkost så vægten ikke falder og du tære på de få ressourcer der er. Hvis man er normalvægtig og ikke spiser så kan man heller ikke gå i terapi.

Det er klart for at blive rask må vægten og spisningen normaliseres, så kroppen kan fungere optimal.

Spiseforstyrrelsen er en redningskrans, en overlevelses strategi og det handler om at du lære at svømme uden redningskrans, at du lære at du er go nok og ikke behøver flytte fokus men kan være dig  og gøre det du har lyst til og gå efter det der er energi på at du er chefen i dit liv, frem for at spiseforstyrrelsen sætter dagsordning.

Men hvad er det egentlig der har hjulpet dig?
Eller hvis du er fanget i spiseforstyrrelse hvad tror du så på vil hjælpe dig?
Det kan være den behandling du er i, eller noget du gerne vil, men ikke tør eller noget helt andet?

Hvad tror du virker?
Hvis du ikke har mod på at dele det her er du velkommen til at sende en mail

Kærligst Kirsten