Om mig

Velkommen til min blog, hvor jeg vil bringe relevante emner, egne tanker og reflektioner omkring emner der gør indtryk på mig, gode oplevelser, ideer og indlæg som jeg gribes af og som optager mig.

fredag den 23. april 2010

Hvad er en god aftale?

Hvad er en god aftale?
Lige nu er jeg optaget af aftaler, for det meste er det sådan, at man laver en aftale med en bruger som så skal over holde den i et givet tidsrum eller i hvert fald forsøge på. En fornuftig aftale vil være en aftale hvor det er på brugerens præmisser og egentlig en aftale man laver med sig selv, for at prøve at kæmpe for, at lave noget anderledes og måske oveni købet noget andet en vanligt. Min erfaring er dog at aftaler ofte er mere en vejs en to vejs, dvs. at behandleren laver en aftale med brugeren og den skal du forsøge at overholde.
Men hvad nu hvis den ikke overholdes? Fx hvis jeg ikke stiger tilstrækkelig i vægt? Eller alligevel kommer til at skade mig? Er det så fordi jeg ikke overholder aftalen eller er det fordi jeg ikke har været en del af denne aftale eller fordi der ikke har været en tilstrækkelig tydelig ramme for denne aftale, så den faktisk er dømt til at mislykkes fra starten?
Det er mig det rammer.. Måske sendes jeg på time out, men hvad nu hvis det er dig som behandler der ikke overholder en aftale? Hvis du aflyser, ikke har tid.. hvad så?
Hvordan kommer der lige værdig hed ind i at lave en aftale, en aftale der er god for begge parter og en aftale hvor jeg ved og fornemmer at du kæmper for at støtte mig og selv gør alt for at over holde den, så jeg på det nærmeste sætter en ære i som bruger, også at prøve at overholde aftalen.
Ja, hvordan laves sådan en aftale?
Har du nogle erfaringer dårlige som gode..
Hvad er en god aftale?

Smil fra Kirsten

mandag den 5. april 2010

Forår og sommertid

Der sker et og andet i mig når dagene bliver længere og lysere. Når vintergækker, erantisser, krokus, de første spæde anemoner spirer, pil og hyldebær træer viser tydelig tegn på, at nu er foråret på vej, ja faktiske godt i gang.

Lørdag i Påsken var helt fantastisk med sol og ikke så kold en vind endda. Det var helt vildt dejligt. Det var her jeg fik årets første hjemlavede vaffel med iskugler, skum og syltetøj, lige som alle de andre der også synes at nu er det ved at være på tide med den første is. Have folkene i sommerhus områderne havde travlt og mange steder duftede der fantastisk af røgen fra brændeovnenes skorstene. Det er så specielt med årets mange første rigtige forårsdage - det er som om man kan klare alverdens udfordringer, det er lidt lettere at stå ud af sengen og komme igang. Håbet er der, livet venter det er bare at kaste sig ud i alle de mange muligheder.

Jeg vil håbe af hele mit hjerte, at du der kæmper og måske har svært ved at se lyset og foråret, alligevel kommer ud og får lidt næring af solens livgivende energi, den er også til dig og du fortjener den fordi du er den du er.
De største forårs hilsner herfra Kirsten