Tvang - roden til alt ondt

Velkommen til et nyt år ti og et nyt år.
Tvangs anvendelse – roden til alt ond
I værste fald kan det koste dødsfald i bedstefald sker der ikke noget som helst
Hvad mener jeg med det? Jeg mener at alt for mange får en ganske uanstændig behandling for deres spiseforstyrrelse eller selvskadende adfærd på steder, hvor de ved alt for lidt om behandling af spiseforstyrrelse. Det er en katastrofe, at der behandles så meget med tvangs anvendelse.

Som Finn Skårderud bl. andet skriver i forordet til min bog Lige om lidt….” …Den kan altså være meget vanskelig. Fornuften bryder sammen. Livskræfter må kæmpe mod dødskræfter. Psykiatri er sorg over tabte liv og tabte drømme. Patienter og forældre kan miste modet. Men behandlere kan også sørge over det, som de mislykkes med. Og de kan miste troen på sig selv som en part, der kan hjælpe. Og især når vi møder såkaldte vanskelige patienter, kan vi behandlere selv blive yderst vanskelige at have med at gøre. Når det går i sort for patienten, bliver det også hurtigt mørkt for os selv. Vi kan miste grebet om vores terapeutiske funktioner, og i stedet forfalde til moralisering, magtanvendelse og udad-agerende adfærd, forklædt som behandling…” Læs hele forordet her

Det kan være med til at gøre ondt være. Magt anvendelse må være en absolut sidste udvej, hvis en person er ved at dø, ellers vil jeg mene at tvang og magt er tegn på en behandlers afmagt og det vil næppe føre til samarbejde. Jeg håber ude i det ganske land, at I som ikke kender til behandling af spiseforstyrrelser, må sende disse mennesker videre til eksperter der ved noget, i samarbejde med den som har det svært, så et tilbud kan stables på benene der hvor der er tro på bedring og mulighed for samarbejde og frem for et syn på, at nu kan de lære det ”straf”. Det er uanstændig og kan i værste fald lægge år til sygdomsforløbet og måske endda medføre døden. Kast håndklædet i ringen og hjælp til at man kan komme det sted hen hvor ekspertisen er, det er ansvar og omsorg for et andet menneske som lider. Det må være en behandlers største faglig potentiale at kaste håndklædet i ringen og samarbejde om at bedst mulig hjælp stables på benene. At forsøge at vinde en krig ved kamp er ikke mulig hvis resultatet skal være positiv. Glem alt om behandling med magt og tvang, det er at hæve sig over et andet menneske og omsorgssvigt, med mindre døden er kommet alt, alt for tæt på.